þv kvɴ͛ alꝺͤgı
ꝺeıla vıg mꝫ v͛om.
opꞇ þv gaꝼꞇ
þeı̅ e͛ þv geꝼa ſcꝩlꝺıra
eno̅ ſlęvoꝛom ſıgr.
þv kvɴir aldregi
deila vig meþ verom.
opt þv gaft
þeim er þv gefa ſcꝩldira
enom ſlęvorom ſigr.
Þegi þú, Óðinn,
þú kunnir aldregi
deila víg með verum;
oft þú gaft
þeim er þú gefa skyldira,
inum slævurum, sigr.