text
Sól ch. 38
38.
| Einn ek vissa, hvé alla vega sullu sútir mér; Heljar meyjar mér hrolla buðu á hverju kveldi heim. | Ene jeg vidste, hvorledes på alle kanter sorger svulmede for mig; Hels møer bød, at hver aften skulde verden gyse (være kold) for mig. |
[status: published]
tags
in progress