fá vb. (ONP)

¹fá vb. [fǽr; fekk, fengu; fenginn]

Status: excerpted citation slips citation text supplemented structured definitions in Danish definitions in English

A.

1) [e-t] gribe (ngt)

hon reiðiz við ok hefir feingit .i. stein ok kastar til hanꜱ Heið^y 107²⁰
Hilldibranðr komz at kirkio oc gat fengit stoðina StuᴵK 203²¹
Steinn smiðr fecc boleyxe; hann var litt i vavrn StuᴵᴵK 197⁷
Frollo feck einn stoʀan steinn og kastadi til Menons fyrir hans brjóst og feck hann ouit enn fiell þo eigi af baki VSj 105¹
Rǫgnvaldr fekk einn stein mikinn ok fór upp á fótabrík, er var við þilit, er engi var bjórrinn milli húsanna StuᴵᴵR11127ˣ 185¹

● fá hǫndum [e-n]

2) [e-n/e-t / e-m] [af e-u] [fyrir sik] nå (ngn/ngt), få fat i (ngn/ngt), indfange (ngn/ngt), fange (ngn/ngt), tage (ngn) til fange

● fá fang [á e-m]

**● ‖ impers.: (er) vel/... fengit** [e-t /e-s/e-rs]

3) [e-t] [undan e-m] indtage (ngt), erobre (ngt) (fra ngn)

4) overvælde, opsluge
**● ‖ præt. part.: fenginn** [af e-u / fyrir e-u]

5) [e-n/e-t / e-s] [af e-m/e-u] [fyrir e-t] få (ngt), tage imod (ngn/ngt), opnå (ngt)

● fá ráð
1) tage imod råd

baþ haɴ fa þat nockot raþ er gegndi Jvs291 28¹⁴

2) [til e-s] få mulighed/middel (til ngt)

**● ‖ impers.: fǽr** [e-n/e-t] fås, findes

6) [e-t / e-s] få udrettet (ngt), formå (ngt), være i stand til (ngt), klare (ngt), kunne (ngt), præstere (ngt)

‖ (+ inf.) :

‖ (+ præt. part.) :

● fá orði fyrir sik kunne udtale sig

Bondi einn aa Męri vard fyrir þiofnadar alygi, sva at hann feck eigi fyrir sik ordi ne eidi ÓH235 181¹⁶

● fá ráð [■] tage beslutning (om ngt)

7) [e-n/e-t] [e-m/e-u / fyrir e-u] bringe (ngn/ngt) til veje, fremskaffe (ngn/ngt), levere (ngn/ngt), sørge for (ngn/ngt)

**● ‖ impers.: (er) fengit** [e-m]

8) [e-t / e-s] sætte sig i besiddelse (af ngt), erhverve (ngt)

● fá heyjanna

**● ‖ præt. part.: vel fenginn**

þottvzt þeir vijst vitha þat at sodann peningr sem hann hafde feingit þeim. mvnde ecki vera vel feingen SofReyk 206²⁷

**● ‖ præt. part.: fengit fé/... (ok ófengit)**

9) [e-a / e-rrar] ; [e-a] [e-m] tage el. få (en kvinde) til ægte, gifte sig (med ngn), give mand en kvinde til ægte

● fá fangi [e-a]

Þær ero konor .xvij. ef maðr værðr vbota maðr ef han liggr legre eða fær fange BorgKr¹ 350⁴

● fá konu/kvenna

● fá kost

Ec fecc ok þan kost, er bestr þotti vera, Gro, dottur Gitzorar biskups StuᴵK 42¹³

● fá ráð/ráðs

10) [e-n / e-s] (om at få afkom) undfange, avle, frembringe

11)
**● ‖ præt. part.: (vel/...) fenginn** [til e-s] (godt/...) egnet (til ngt)

12) [e-m] [e-t/e-n] [í e-t / til e-s] [fyrir e-t] give (ngn) (ngt), lægge (ngt) i ngns hænder, overdrage, overrække, betro

13) [e-s / e-t] [e-m] volde (ngn) (ngt), fremkalde sindsbevægelse (hos ngn), forårsage lidelse etc.

● fá mikils [e-m]

**● ‖ impers.: fǽr** [e-s / e-t] [e-m]

● fǽr mikils/mikit/mjǫk [e-m]

14) [e-t] [af e-m] blive udsat (for ngt), lide (ngt)

● fá (...) bana [af e-u]

● fá harm [af e-m]

● fá mát [af e-m / fyrir e-m]

● fá mein [af e-m]

● fá ósigr

● fá (...)sótt

15)
**● ‖ impers.: fǽr** [e-u] (ngt) sker

B. fá + præp./adv.

á: fá á

1) [e-n/■] gribe til (ngn), få magt over (ngt), angribe (ngt)

2) [e-n] påvirke (ngn), overvælde (ngn)

● drykkr/... fǽr á [e-n]

**● ‖ impers.: fǽr á** [e-n] (ngn) bliver påvirket

3) give (ngn) (ngt), lægge (ngt) i ngns hænder
● fá á hendr [e-m] [e-t]

Þetta mal fieck hann a hendur Þorvarde bonda til soknar ÁBpˣ 51⁷

af: fá af

1) [e-u/e-m] [e-t] [með e-u] få (ngn) til at gøre ngt, opnå (ngt) (hos ngn)

● fá ekki/... af [e-m/■] [um/of e-t]

● fá mikit/gott af [!] have succes (med ngt)

● fá orð af [e-m/e-u] få (ngn) til at snakke

● fá hart af [e-u]

● fá verra (hlut) af [e-m]

4)
● fá af sér [e-t] tilsidesætte (ngt), ignorere (ngt)

aftr: fá aftr

[e-t] [e-m] give (ngt) tilbage (til ngn)

at: fá at

[e-u] [með e-u] gøre forberedelse (til ngt) (med ngt), arrangere (ngt), afholde (ngt)

● fá at blóti (miklu)

braut: fá (í) burt/burtu

[e-t] [e-m] afhænde (ngt) (til ngn), bortskaffe (ngt)

í: fá í

1) [e-t] gribe i (ngt), tage fat i (ngt)

2) [e-t] [e-t] bringe (ngt) til veje, fremskaffe (ngt)

3) give (ngt) (til ngn), lægge (ngt) i ngns hænder
● fá í hǫnd/hendr/vald [e-m / e-rs] [e-t/e-n]

4)
● fǽr í hǫfut [e-m] [e-t] (ngn) bliver forvirret

Svá hefir mér fengit í höfut umfang þetta er ek hafði í fjósinu, at ek man eigi hvar vit varðveittum flikkit Æv⁹⁰ 280¹

ór: fá ór

1) [e-u] [e-t] få (ngt) fra (ngt)

gerdv þar setv oc savmnvðv at ser kvic-fe þvi, er eptir ha‹f›di vordit, oc sva fengv þeir or eyiom egg oc sela StuᴵK 81⁵

2) blive udsat for (ngt)
● fá verra ór [!]

ueittuzt kongarner at þeim Jsakár og fengu þo verra ur VSj 65⁵

til: fá til

1) [e-rs] gribe efter (ngn), få fat i (ngn)

ęrr ertv, sagdi hann ok feck nockvt sva til hans ok męlti hardliga til hans StuᴵR 27²⁰

2) [e-s/e-rs] [e-t/e-n / e-rs] bringe (ngt) til veje, fremskaffe (ngt), bibringe (ngt), fremlægge (ngt)

**● ‖ impers.: er vel fengit til** [e-s] [e-t / e-s]

3) [!] [e-t] [e-m] give (ngn) (ngt)

undir: fá undir

● fá undir vald [e-rs] [■] overrække (ngn/ngt) under (ngns) magt/herredømme

upp: fá upp

1) [e-t] [e-m] afhænde (ngt) (til ngn)

2)
● fá upp í hǫfut [e-m] smække (ngn) i hovedet, ramme (ngn)

deydi flestir j batnum enn martt geck fyrir bord lifanda. Suo feck upp j hofvt folkinu brimgangur oc hungur AnnL^y 290¹⁸

út: fá út

[■] afhænde (ngt)

ef þat verðr kiært optare firi os. at þu eðr þinir eptirkommandar fehyrdar varir her halda þat jnni sem var faðr ok veer hafum boðet wtfa DN II (1363) 298²²

við: fá við

1) [e-t] bringe (ngt) til veje, fremskaffe (ngt)

hefir þa viþ fiɴɴgit .x. scip oc hefir þa .xl. scipa Jvs291 62⁹

2) [e-u] blive drægtig, blive befrugtet (af ngt)

C. fá sik

[■ / undir e-t] få sig selv (til ngt / under ngt)

D. fá sér

1) [e-n/e-t / e-rs/e-s] [til ■] skaffe sig (ngn/ngt), få fat på (ngn/ngt), sætte sig i besiddelse (af ngt), erhverve (ngt)

● fá sér sveitar/...

2) [e-a / e-rrar / e-t] tage el. få (en kvinde) til ægte

E. fásk

1) overvindes

þat er þá nokkur svívirðíng ef þeir fást þá eigi ok koma ek við þat aptr StjǫrnODrˣ 110¹⁶

2)
**● ‖ impers.: fǽsk hugar** [e-m] [við e-t] (ngn) bliver oprørt (over ngt)

Hrólfi fékkst hugar við hörmúngarlæti Vilhjálms GHr 303³

**● ‖ impers.: fǽsk mikils/mikit** [e-m] (ngn) bliver overvældet/oprørt

3) lade sig gøre, opnås, kunne

‖ (+ præt. part.) :

var þat á fám dǫgum, at svá mikill herr dróz saman, at varla ⸢fekk [var. fekkz AM 180 b fol “B”] talt var. Knýtl1741ˣ 123²⁰: AM 180 b fol “B”

**● ‖ impers.: fǽsk** [e-t / e-s] [e-m] (ngt) kan lade sig gøre, (ngt) lykkes (for ngn)

4) [e-m] [af e-u] fås fat på (for ngn), skaffes (til ngn), findes (for ngn), bringes til veje (for ngn)

**● ‖ impers.: fǽsk** [e-s] [e-m]

5) [við e-t] ske

sciotr atburðr fekz við orlogen. oc leitaðe þeim um at turna Alex 24³

F. fásk + præp./adv.

á: fásk á

1) [!] [um e-t] fås, opnås

2) angribe (ngn), kæmpe imod (ngn)
● fásk upp á [e-n] [með e-u]

þat er illa gert at fazst upp a vkunna menn med hropyrdum ok hadsemi ok munu ydr troll toga tungu ór hofde HalldSn¹Flat 507¹⁶

**● ‖ impers.: fǽsk á** [!] [við e-t]

Hann lætur sennda epter læknurumm þeim er hann visse besta ... enn huad sem ad var giórt þa fekst ꜳ vid þad allt MírmA179(1997)ˣ 53²

af: fásk af

1) [e-m] fås (fra ngn), opnås (hos ngn)

**● ‖ impers.: fǽsk (ekki/eigi) af** [e-m/e-u] [e-t] [um e-t]

2)
**● ‖ impers.: fǽsk af** [!] [e-t] det ender med, det resulterer i

Váru í þessu þá margir hǫfðingjar at biðja sættanna, ok fekksk þat af, at tólf menn skyldi gera um málit NjM 180¹²

braut: fásk burt

afhændes

leizt oss greind jord alldrei hafa matt seliazt eda burtfazt at ospurdum skalholltzbiskupi DI IX (1530) 543³

í: fásk í

[e-u] [með e-m / við e-n] give sig af med (ngt), indlade sig på (ngt), være engageret i (ngt), indgå samarbejde (med ngn)

**● ‖ impers.: fǽsk í** [■] der arbejdes på (ngt)

A þæima tima er i fængez af Ebroicense byskupe, at konungenum ok erkibyskupenum seme ~ lat. elaboratum est 81³⁵ Thom¹ 81²⁰

til: fásk til

[!] fås, skaffes

**● ‖ impers.: fǽsk til** [e-s] (ngt) findes

þar fæz eigi til matar útan ber ok safi HálfdEyst 118²²

um: fásk um

1) [e-t] anstrenge sig, give sig af med (ngt), være enageret (i ngt)

2) [!] fare op, blive vred

**● ‖ impers.: fǽsk mikit um** [!] [e-m] (ngn) bliver rasende

Sem þeir Fossverjar sá þetta, fekkst þeim mikit um Vígl 88²²

út: fásk út

udleveres

við: fásk við

1) [■] nås, fås fat i

eða hvat ætlar þv þina með ferð. Barði segir. setv ætlvm ver at hafa i Asbiarnar-nesi með vorum monnum ok þeim er við [faz(?)] Heið 97¹³

2) [e-n/e-t] give sig i lag med (ngn/ngt), give sig i kast med (ngn/ngt), brydes med (ngn/ngt), kæmpe med (ngn/ngt)

3) [■] give sig af med (ngt), bekymre sig om (ngt)

eg hefir allann minn alldr hier til illa lifat. og faumzt þar ecki vid. þuiat eg er nu fiandanum j ualld gefinn ÆvMið²³ 50¹³

II. (y. isl.)

þess j mille bifale hann ad ... setia vpp loganda lios ef þad kann fazt DI 150⁶

III. (y. no.)

Form.: fa (113); feck (93); fær (81); fengit (67); fekk (58); fá (51); fecc (33); fieck (27); feingit (23); fꜳ (20); fek (17); fengu (17); fekz (16); fengv (14); fengi (14); færr (12); fengo (10); fengiz (9); fiengv (8); fæz (8); fazt (8); fæ (8); fęr (8); fásk (7); fekksk (7); fingit (7); faa (7); fekkz (6); fingu (6); fáz (6); fenginn (6); fékk (6); faz (6); fai (6); fae (5); Fær (5); fái (5); feingu (4); feingins (4); fenget (4); fíeck (4); fœr (4); fást (4); fǽr (4); fengnir (4); fꜳ̋z (4); fingo (4); fáá (4); fængez (4); fec (4); fiengu (3); fazst (3); fę́r (3); fꜳm (3); fa̋ (3); fer (3); fꜳ̋ (3); feinngit (3); faer (3); feckzt (3); faam (2); faiz (2); fiekzt (2); fiekz (2); fáiz (2); fengin (2); faá (2); fengnu (2); fænget (2); fægt (2); fáám (2); fegner (2); fenguz (2); fieckst (2); fæ᷎z (2); fiengi (2); fingv (2); fä (2); fenge (2); fiek (2); férr (2); fæzt (2); feinginn (2); fenghom (2); fengít (2); fꜳi (2); fékkst (2); fèkkst (2); fæst (2); feingid (2); feingnum (2); fekzst (2); feckz (2); feccz (2); fanndi (2); fengith (2); fę (2); fám (1); fieckzt (1); fast (1); fecsc (1); fengizk (1); faezt (1); fiecktz (1); féz (1); fengezst (1); faz(?) (1); feingít (1); feinngi (1); f▹a◃ (1); Fengo (1); fæinginn (1); feingen (1); faim (1); fænghit (1); fingin (1); fingiz (1); fǽzc (1); Fáumz (1); fanghet (1); feckt (1); fáið (1); fę́k (1); feingi (1); Fengu (1); finget (1); fengins (1); far (1); Feingu (1); feic (1); fingeþ (1); ▹f◃engit (1); fe\smallcap{k} (1); feinged (1); fe (1); fande (1); feingnir (1); Fíngvt (1); fecz (1); feingist (1); Feingust (1); faunzt (1); faumzt (1); feíngít (1); fæk (1); Fékk (1); feingv (1); fäed (1); fíekt (1); fr (1); faem (1); fáir (1); fay (1); frr (1); fꜳ̋nndi (1); fexst (1); fængenn (1); fiock (1); færdu (1); fæirr (1); finga (1); fæʀ (1); fiecktu (1); Fengv (1); fenngir (1); fengens (1); feikk (1); før (1); fair (1); fengiɴ (1); fiɴɴgit (1); fekkzt (1); feingiz (1); fekzt (1); Fekkz (1); fectz (1); fekkst (1); fazc (1); fyngit (1); feíngínn (1); fengut (1); feingner (1); fęrr (1); féngiz (1); fengoz (1); faazt (1); fááz (1); fœz (1); fengust (1); fængit (1); feíngit (1); fam (1); Faeð (1); fegnir (1); feíngins (1); feick (1); fandi (1); Fekk (1); fæʀʀ (1); fáa (1); féngi (1); fengenn (1); fekzs (1); fa̋izt (1); fekst (1); faazst (1); faest (1); fasz (1); fér (1); feingir (1); fekk (1); fę̇r (1); Fá (1); fenghí (1); fæks (1); fængiz (1); fazs (1); fæir (1); Fieck (1); fáe (1);

Comp.: endr- (1), hand- (1), lǫg- (2), ný- (21), rang- (9)

Gloss.: EJ ²fá (cf. corr.); ClV ¹fá; ClVAdd _; ClVErr _; ClVSuppl _; Suppl1 _; Suppl2 _; Finsen _; Fr ¹fá; FrErr1 _; FrErr2 _; FrErr3 _; LLFrämm _; Hertzb; HertzbLat _; HertzbTill; Suppl4; Fischer _; Anm _; Bin _; Rím; LP ²fáa; Med fa; MedComp _; MedSimp _; WN fár 3. pers. sg. præs.; AH; AJ ²fá; deVr ¹fá; Fr4 ¹fá; NO ¹fá; Walter _; ÁBlM ¹fá; Bl ³fá, cf. corr.; WPA _;

Litt.: Bell 1972 66; Boer 1900 [ASB 8] 9; Eiríkur Magnússon 1888 [ANOH 1888] 342-343; Finnur Jónsson 1910-1911 (Rómv) 124; Finnur Jónsson 1914 [ANF 30] 80; Finnur Jónsson 1921 (KultSprog) 230; Gering 1894 [ANF 10] 395; Holtsmark 1957 [KLNM 2] 223; Hægstad 1899 70; Hægstad 1902 19; Hægstad 1906 (Harp) 12; Hægstad 1915 87; Hægstad 1916 204; Hægstad 1916 33; Kreutzer 1977 167-168; Kværness 1996 99; Lundeby 1947 [ANF 62] 86; Seip 1931 [MM 1931] 51; Seip 1955 116, 118, 121, 202, 267; Sturtevant 1931 [JEGP 30] 159-160; Sturtevant 1934-1935 [SS 13] 70; Sørlie 1937 [MM 1937] 71; Wessén 1930 [ANF 46] 190; Ármann Jakobsson 2004 [ANF 119] 42-43

Genre. (expected): historical works [his]: 230 (185); religious works [rel]: 220 (284); family sagas [isl]: 160 (129); romances [rom]: 120 (110); contemporary sagas [bis]: 107 (78); charters [dip]: 64 (82); legal works [jur]: 59 (102); legendary sagas [fas]: 58 (45); learned works [div]: 36 (33); þættir [tot]: 22 (23); unclassified [ ]: 2 (4);

ÞH (red.) — January 2021

ÞH (strukt.) — August 2010

External (non-ONP) resources:

...

IN PROGRESS

...

Lexicon Poeticum (2nd ed.)

This uses metadata and images from septentrionalia.net

f - fagr

...

Cookies

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Word

1fá vb. [fǽr; fekk, fengu; fenginn]

A.

1) [e-t] gribe (ngt)

● fá hǫndum [e-n]

2) [e-n/e-t / e-m] [af e-u] [fyrir sik] nå (ngn/ngt), få fat i (ngn/ngt), indfange (ngn/ngt), fange (ngn/ngt), tage (ngn) til fange

● fá fang [á e-m]

● ‖ impers.: (er) vel/... fengit [e-t /e-s/e-rs]

3) [e-t] [undan e-m] indtage (ngt), erobre (ngt) (fra ngn)

4) overvælde, opsluge ● ‖ præt. part.: fenginn [af e-u / fyrir e-u]

5) [e-n/e-t / e-s] [af e-m/e-u] [fyrir e-t] få (ngt), tage imod (ngn/ngt), opnå (ngt)

● fá ráð 1) tage imod råd

2) [til e-s] få mulighed/middel (til ngt)

● ‖ impers.: fǽr [e-n/e-t] fås, findes

6) [e-t / e-s] få udrettet (ngt), formå (ngt), være i stand til (ngt), klare (ngt), kunne (ngt), præstere (ngt)

‖ (+ inf.) :

‖ (+ præt. part.) :

● fá orði fyrir sik kunne udtale sig

● fá ráð [■] tage beslutning (om ngt)

7) [e-n/e-t] [e-m/e-u / fyrir e-u] bringe (ngn/ngt) til veje, fremskaffe (ngn/ngt), levere (ngn/ngt), sørge for (ngn/ngt)

● ‖ impers.: (er) fengit [e-m]

8) [e-t / e-s] sætte sig i besiddelse (af ngt), erhverve (ngt)

● fá heyjanna

● ‖ præt. part.: vel fenginn

● ‖ præt. part.: fengit fé/... (ok ófengit)

9) [e-a / e-rrar] ; [e-a] [e-m] tage el. få (en kvinde) til ægte, gifte sig (med ngn), give mand en kvinde til ægte

● fá fangi [e-a]

● fá konu/kvenna

● fá kost

● fá ráð/ráðs

10) [e-n / e-s] (om at få afkom) undfange, avle, frembringe

11) ● ‖ præt. part.: (vel/...) fenginn [til e-s] (godt/...) egnet (til ngt)

12) [e-m] [e-t/e-n] [í e-t / til e-s] [fyrir e-t] give (ngn) (ngt), lægge (ngt) i ngns hænder, overdrage, overrække, betro

13) [e-s / e-t] [e-m] volde (ngn) (ngt), fremkalde sindsbevægelse (hos ngn), forårsage lidelse etc.

● fá mikils [e-m]

● ‖ impers.: fǽr [e-s / e-t] [e-m]

● fǽr mikils/mikit/mjǫk [e-m]

14) [e-t] [af e-m] blive udsat (for ngt), lide (ngt)

● fá (...) bana [af e-u]

● fá harm [af e-m]

● fá mát [af e-m / fyrir e-m]

● fá mein [af e-m]

● fá ósigr

● fá (...)sótt

15) ● ‖ impers.: fǽr [e-u] (ngt) sker

B. fá + præp./adv.

á: fá á

1) [e-n/■] gribe til (ngn), få magt over (ngt), angribe (ngt)

2) [e-n] påvirke (ngn), overvælde (ngn)

● drykkr/... fǽr á [e-n]

● ‖ impers.: fǽr á [e-n] (ngn) bliver påvirket

3) give (ngn) (ngt), lægge (ngt) i ngns hænder ● fá á hendr [e-m] [e-t]

af: fá af

1) [e-u/e-m] [e-t] [með e-u] få (ngn) til at gøre ngt, opnå (ngt) (hos ngn)

● fá ekki/... af [e-m/■] [um/of e-t]

● fá mikit/gott af [!] have succes (med ngt)

● fá orð af [e-m/e-u] få (ngn) til at snakke

● fá af sér [■] få sig selv (til ngt), tage sig sammen, bekvemme sig

● ‖ impers.: er vel fengit af [!]

2) give (ngn) (ngt), overrække (ngt) (til ngn) ● fá af hendi [e-t] [e-m]

3) [■] [e-t] blive udsat for (ngt), lide (ngt)

● fá hart af [e-u]

● fá verra (hlut) af [e-m]

4) ● fá af sér [e-t] tilsidesætte (ngt), ignorere (ngt)

aftr: fá aftr

[e-t] [e-m] give (ngt) tilbage (til ngn)

at: fá at

[e-u] [með e-u] gøre forberedelse (til ngt) (med ngt), arrangere (ngt), afholde (ngt)

● fá at blóti (miklu)

braut: fá (í) burt/burtu

[e-t] [e-m] afhænde (ngt) (til ngn), bortskaffe (ngt)

í: fá í

1) [e-t] gribe i (ngt), tage fat i (ngt)

2) [e-t] [e-t] bringe (ngt) til veje, fremskaffe (ngt)

3) give (ngt) (til ngn), lægge (ngt) i ngns hænder ● fá í hǫnd/hendr/vald [e-m / e-rs] [e-t/e-n]

4) ● fǽr í hǫfut [e-m] [e-t] (ngn) bliver forvirret

ór: fá ór

1) [e-u] [e-t] få (ngt) fra (ngt)

¹fá vb. [fǽr; fekk, fengu; fenginn]

**● ‖ impers.: (er) vel/... fengit** [e-t /e-s/e-rs]

4) overvælde, opsluge
**● ‖ præt. part.: fenginn** [af e-u / fyrir e-u]

● fá ráð
1) tage imod råd

**● ‖ impers.: fǽr** [e-n/e-t] fås, findes

**● ‖ impers.: (er) fengit** [e-m]

**● ‖ præt. part.: vel fenginn**

**● ‖ præt. part.: fengit fé/... (ok ófengit)**

11)
**● ‖ præt. part.: (vel/...) fenginn** [til e-s] (godt/...) egnet (til ngt)

**● ‖ impers.: fǽr** [e-s / e-t] [e-m]

15)
**● ‖ impers.: fǽr** [e-u] (ngt) sker

**● ‖ impers.: fǽr á** [e-n] (ngn) bliver påvirket

3) give (ngn) (ngt), lægge (ngt) i ngns hænder
● fá á hendr [e-m] [e-t]

**● ‖ impers.: er vel fengit af** [!]

2) give (ngn) (ngt), overrække (ngt) (til ngn)
● fá af hendi [e-t] [e-m]

4)
● fá af sér [e-t] tilsidesætte (ngt), ignorere (ngt)

3) give (ngt) (til ngn), lægge (ngt) i ngns hænder
● fá í hǫnd/hendr/vald [e-m / e-rs] [e-t/e-n]

4)
● fǽr í hǫfut [e-m] [e-t] (ngn) bliver forvirret

2) blive udsat for (ngt)
● fá verra ór [!]

**● ‖ impers.: er vel fengit til** [e-s] [e-t / e-s]

2)
● fá upp í hǫfut [e-m] smække (ngn) i hovedet, ramme (ngn)

2)
**● ‖ impers.: fǽsk hugar** [e-m] [við e-t] (ngn) bliver oprørt (over ngt)

**● ‖ impers.: fǽsk mikils/mikit** [e-m] (ngn) bliver overvældet/oprørt

**● ‖ impers.: fǽsk** [e-t / e-s] [e-m] (ngt) kan lade sig gøre, (ngt) lykkes (for ngn)

**● ‖ impers.: fǽsk** [e-s] [e-m]

2) angribe (ngn), kæmpe imod (ngn)
● fásk upp á [e-n] [með e-u]

**● ‖ impers.: fǽsk á** [!] [við e-t]

**● ‖ impers.: fǽsk (ekki/eigi) af** [e-m/e-u] [e-t] [um e-t]

2)
**● ‖ impers.: fǽsk af** [!] [e-t] det ender med, det resulterer i

**● ‖ impers.: fǽsk í** [■] der arbejdes på (ngt)

**● ‖ impers.: fǽsk til** [e-s] (ngt) findes

**● ‖ impers.: fǽsk mikit um** [!] [e-m] (ngn) bliver rasende