[3] fell á götu Glævalds ‘fell on Glævaldr’s road’: Njörður Njarðvík (1991, 83-4) suggests that it is the narrator’s soul which lands there, hence the sg. verb. Glævaldr has been taken by most eds as an otherwise unknown pers. n., though Skj B and LP: glævaldr take it as a common noun cpd of uncertain meaning, suggesting the first element is either associated with glær ‘sea’ or with glær adj. ‘transparent, clear, shining’. Bugge (1867, 366) tentatively suggests glæv-ellds ‘of glowing flame’. Following Bugge, Falk (1914, 31-2) reads fella glævalds götu, translating efterlatende en lysende ildstripe ‘leaving a glowing trail’, eliminating the sg. verb.
References
- Bibliography
- Skj B = Finnur Jónsson, ed. 1912-15b. Den norsk-islandske skjaldedigtning. B: Rettet tekst. 2 vols. Copenhagen: Villadsen & Christensen. Rpt. 1973. Copenhagen: Rosenkilde & Bagger.
- LP = Finnur Jónsson, ed. 1931. Lexicon poeticum antiquæ linguæ septentrionalis: Ordbog over det norsk-islandske skjaldesprog oprindelig forfattet af Sveinbjörn Egilsson. 2nd edn. Copenhagen: Møller.
- Bugge, Sophus, ed. 1867. Norrœn fornkvæði. Islandsk samling af folkelige oldtidsdigte om nordens guder og heroer. Almindelig kaldet Sæmundar Edda hins frøda. Christiania (Oslo): Malling. Rpt. Oslo: Universitetsforlaget 1965.
- Falk, Hjalmar, ed. 1914a. Sólarljóð. Videnskapsselskapets skrifter II. Hist.-filos. kl. 7. 2 vols. Kristiania (Oslo): Dybwad.
- Njörður P. Njarðvik, ed. 1991. Sólarljóð. Útgáfa og umfjöllun. Íslensk Rit 10. Reykjavík: Bókmenntafræðistofnun Háskóla Íslands og Menningarsjóður.