text
Sól ch. 36
36.
| Lútr ek sat, lengi hǫlluðumk, mjǫk vask þá lystr at lifa; en sá réð, es ríkri vas; frammi eru feigs gǫtur. | Ludende jeg sad; længe hældede jeg mig (forover?); i höj grad var jeg da lysten efter at leve; men han rådede, som mægtig var; den til døden hjemfaldnes veje er til ende. |
[status: published]
tags
in progress