40.
Sól ek sá, setta dreyrstǫfum, mjǫk vask þá ór heimi hallr; môttug leizk á marga vega frá því's fyrri vas. | Solen jeg så, besat med blodige runer; stærkt hældede jeg da ud af verden; kraftig syntes den mig på mange måder, mere end den för var. |
[status: published]
in progress