Svíða sôr af mœði;
setit hefk opt við betra;
unds á oss, sús sprændi
ótrauð legi rauðum.
Byss mér blóð ór þessi
ben; ték við þrek venjask;
verpr hjalmgǫfugr hilmir
heiðsær á mik reiði.
Sôr svíða af mœði; hefk opt setit við betra; unds á oss, sús sprændi ótrauð rauðum legi. Blóð byss mér ór þessi ben; ték venjask við þrek; hjalmgǫfugr, heiðsær hilmir verpr reiði á mik.
Wounds are burning from exhaustion; I have often sat through better; there is a gash on us [me], which has spurted, unstinting, red liquid. My blood gushes from this wound; I am becoming used to acts of courage; the helmet-noble, revered ruler hurls his anger at me.
[6] venjask: ‘ventazst’ Flat