[4] Fenneyjar ‘of Venice’: The ON version of this p. n. is given as Feneðí or Feney. The latter appears to be a folk-etymological formation based on the Lat. name and the topography of the city: fen is ‘marsh, bog, dike, dam’ and ey is ‘island’ (see LP: Feney). In the present st., the metre requires a long syllable in position 1. Skj B and Skald supply Fenneyjar and ÍF 35 gives Feneyjar (which is unmetrical). In Hb (Hb 1892-6, 176), the p. n. is spelled with a geminate. Alternatively, we could assume that the earlier form of the word was Fenjey (fen is a n. ja-stem; for similar compounds, see Kuhn 1983, 48), which would also fulfil the metrical requirements.
References
- Bibliography
- Skj B = Finnur Jónsson, ed. 1912-15b. Den norsk-islandske skjaldedigtning. B: Rettet tekst. 2 vols. Copenhagen: Villadsen & Christensen. Rpt. 1973. Copenhagen: Rosenkilde & Bagger.
- Skald = Kock, Ernst Albin, ed. 1946-50. Den norsk-isländska skaldediktningen. 2 vols. Lund: Gleerup.
- LP = Finnur Jónsson, ed. 1931. Lexicon poeticum antiquæ linguæ septentrionalis: Ordbog over det norsk-islandske skjaldesprog oprindelig forfattet af Sveinbjörn Egilsson. 2nd edn. Copenhagen: Møller.
- Kuhn, Hans (1899). 1983. Das Dróttkvætt. Heidelberg: Winter.
- ÍF 35 = Danakonunga sǫgur. Ed. Bjarni Guðnason. 1982.
- Hb 1892-6 = Finnur Jónsson, ed. 1892-6. Hauksbók udgiven efter de Arnamagnæanske håndskrifter no. 371, 544 og 675, 4° samt forskellige papirshåndskrifter. Copenhagen: Det kongelige nordiske oldskrift-selskab.